BS EN ISO 10619-1 standard er til Gummi og plastslanger og slanger Måling af fleksibilitet og stivhed Bøjningstest ved omgivelsestemperatur.
Dette dokument beskriver tre metoder til måling af fleksibiliteten af slanger og slanger af gummi og plast (metoder A1, B og C1), hvor deformationen af slangen eller slangen måles, og to metoder til måling af stivheden (metoderne A2 og C2) ved måling af den kraft, der kræves for at bøje gummi- eller plastslanger eller slanger til en bestemt radius ved omgivelsestemperatur.
Metoderne A1 og A2 er egnede til gummi- og plastslanger og rør med indvendig diameter på op til og med 80 mm.
Metode A1 tillader måling af fleksibiliteten af slangen eller slangen ved at måle reduktionen i udvendig diameter, når slangen komprimeres mellem to plader.
Metode A2 giver et middel til måling af den krævede kraft for at nå en specifik bøjningsradius, når slangen eller slangen komprimeres, som mellem to plader. Prøven kan udføres ved et angivet internt tryk.
Metode B er egnet til gummi- og plastslanger og slanger med en indvendig diameter på op til og med 100 mm og giver et middel til at vurdere slangens og slangens opførsel, når de bøjes rundt om en dorn. Den anvendte endelige dorndiameter kan tages som slangens eller slangens minimale bøjningsradius. Da denne værdi bestemmes af reduktionen af udvendig diameter, kan den anvendes som et mål for fleksibiliteten af slangen eller slangen. Slangen eller slangen, som testes, kan trykkes under tryk, under tryk eller under vakuum og om nødvendigt med krumningen eller mod krumningen af slangen eller slangen, hvis en sådan krumning er til stede.
Metoderne C1 og C2 er egnede til gummi- og plastslanger og slanger med en indvendig diameter på 100 mm og derover.
Metode C1 tilvejebringer et middel til at bestemme fleksibiliteten af slangen og slangerne ved den mindste bøjningsradius.
Metode C2 tilvejebringer en metode til måling af stivheden af slangen og slangerne ved den mindste bøjningsradius.
